Crema Catalana

Ingredienser til 4 personer:

  • 4 æggeblommer

  • 2½ dl mælk

  • 2½ dl fløde

  • 120 g sukker

  • 2 ss Maizena (15 g)

  • Fintrevet skal fra en økologisk citron

  • Fintrevet skal fra to økologiske appelsiner

  • 1 vaniljestang

  • ½ tsk stødt kanel

 

Appelsinkompot

  • 4 appelsiner, kødet herfra

  • ½ citron, saften herfra

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 2 spsk. Sukker

  • 50 g mandler

Crema Catalana

  1. Vaniljestangen flækkes, og kornene skrabes ud – gem den tomme vaniljestang, den skal koges med. De små sorte korn ”males” sammen med en teskefuld sukker med en kniv.
  2. Riv skallen på citronen og appelsinerne på et fint rivejern. Du skal KUN rive den farvede del af; den hvide er kedelig og bitter.
  3. I en lille gryde varmes mælk, fløde, citrusskal, kanel og vaniljekorn op til kogepunktet.
    Du skal holde øje med gryden.
  4. Æggeblommerne piskes sammen med sukkeret og maizenaen. Massen skal være tyk, ensartet og uden nogen klumper.
  5. Mælke- og flødeblandingen passeres gennem en sigte – lidt ad gangen – over i æggeblandingen samtidig med, at der piskes.
  6. Kom det tilbage i gryden, og kog det ved helt lavt blus under omrøring. Når massen har fået konsistens som en god kagecreme er den færdig.
  7. Fordel cremen i små skåle med stor overflade, og sæt dem i køleskabet (gerne i nogle timer).
  8. De kolde Crema Catalana drysses med et tyndt lag rørsukker, der brændes til et glat og sprødt karamellåg med en lille gasbrænder eller under ovnens grillvarme.
  9. Serveres kold – gerne ledsaget af en lille kompot lavet af appelsinerne og med nogle hakkede mandler i.

Appelsinkompot

  1. Skær skrællen af appelsinerne og skær kødet i små stykker. (Fjern gerne nogle af hinderne)
  2. Kom det i en gryde sammen med sukker, vanilje og citronsaft.
  3. Kog op og mos det lidt, så det bliver til en kompot.
  4. Hak mandlerne – gerne lidt groft – og bland dem i kompotten inden servering.