Stegte kammuslinger med blomkåls pure og brunet sojasmør:

Ingredienser til 4 personer:

Blomkålspuré

  • 400 g Blomkål i mindre buketter

  • 2 spsk Piskefløde 38%

  • 2 spsk Finthakket bredbladet persille

  • ¼ tsk Groft salt

  • Friskkværnet peber

 

Brunet sojasmør

  • 50 g Smør

  • 2 spsk Sojasauce

 

Stegte kammuslinger

  • 25 g Smør

  • 8 styk Store kammuslinger (ca.200 g)

  • ¼ tsk Groft salt

  • Friskkværnet peber

  • 2 skiver ristet rugbrød skåret i  trekanter.

     

Stegte kammuslinger med blomkåls pure og brunet sojasmør:

Fremgangsmåde:
 

Blomkålspuré

  1. Kog blomkålen i ca. 10 min.
  2. Hæld vandet fra og tilsæt fløde, persille, salt og peber.
  3. Blend blandingen til en puré med en stavblender. Smag til.

Brunet sojasmør

  1. Kom smørret i en lille gryde og smelt det ved jævn varme i 3-4 min.
  2. Skru ned til svag varme og lad det langsomt blive gyldentbrunt, 12-14 min. eller til det dufter brunt uden at branke.
  3. Skrab forsigtigt, af og til, bunden af gryden med en træspatel, så tørstoffet ikke brænder fast.
  4. Når det nærmer sig at smørret er ved at være færdigt, skal du være over
    det, så det ikke får for meget.
  5. Tag gryden af varmen og rør soja i det smeltede smør.

Stegte kammuslinger

  1. Lad smørret blive gyldent i panden.
  2. Tør kammuslingerne godt og drys dem med salt og peber.
  3. Steg muslingerne ca. 1½ min. på hver side.

Anretning af kammuslinger med brunet smør og
blomkålspuré:

  1. Fordel blomkålspuréen på 4 tallerkener. Læg 2 kammuslinger på hver tallerken og hæld brunet smør henover. Pynt med persille og server med ristet rugbrød.

Pynt

  1. Bredbladet persille
  2. Tilbehør
  3. Ristet rugbrød