Forloren Skildpadde:

Ingredienser til 4 personer:

Kalvebov:

  • 500 gram kalvebov

  • 2 gulerødder

  • ½ selleriknold

  • 2 løg 1 pore

  • ¾ liter vand

  • 1 bouillonterning

  • 2 laurbærblade

 

Frikadeller og kødboller:

  • 250 gram hakket svine og kalvekød

  • 1 æg

  • 1 revet løg

  • ½ dl hvedemel

  • 0,5 dl mælk

  • Salt og pebber

 

Fiskefrikadeller og fiskeboller:

  • ½ pakke fiskefars

  • ½ bundt purløg

  • Citronsaft

  • 1 tsk stødt muskatnød

 

Sauce:

  • 25 gram smør

  • 25 gram hvedemel

  • 2 tsk paprika

  • ¾ liter suppe fra kalveboven

  • 1-2 spsk tomatpure

  • 1.5 dl sherry

  • 1 spsk fintrevet citronskal

  • Kulør

  • 1 tsk revet muskatnød

  • Salt og friskkværnet peber

  • 4 æg, smilende


     



 

Forloren Skildpadde:


Fremgangsmåde:
 

Kalvebov og suppe

  1. Skræl gulerødder, skær det yderste af den halve selleriknold og skær begge i store stykker. Del løgene i fire dele og skær porrerne i store skiver.
  2. Læg kalveboven i en stor suppegryde, tilsæt grøntsagerne, bouillonterning, laurbærblade og vand. Bring vandet i kog.
  3. Når vandet koger, skummes vandet af. Herefter skal kødet simre i ca. to timer, eventuelt tilsætte mere vand, så kødet hele tiden er delvis dækket af væde.

Frikadeller og kødboller

  1. Riv løget. Bland farsen med æg, mel, mælk, løg samt salt og peber.
    Lad farsen stå i køleskabet i en halv time, inden du laver frikadeller og kødboller.
  2. Steg små minifrikadeller i smør på panden, brug to tredjedele af frikadellefarsen og gem en tredjedel til kødboller. I mens de steger sættes vand over i en gryde til kødbollerne.
  3. Form små kødboller i hånden med en ske og hæld dem i vandet, når det koger. Lad dem koge i fem minutter, og tag dem herefter op med en hulske eller hæld dem i si.
    Kom henholdsvis frikadeller og fiskefrikadeller i hver sin skål og sæt til side.

Fiskefrikadeller og fiskeboller

  1. Klip purløg ned i fiskefarsen, dryp lidt citronsaft i, tilsæt muskat og rør godt rundt.
  2. Steg små minifiskefrikadeller på medium til lav varme i fem-syv minutter. Gem en tredjedel til fiskeboller, hvis man vælger at lave dem selv.
  3. Fiskebollerne laves nemmest med en tyl. Sæt vand over kog i en lille gryde, sprøjt små boller ud af tyllen og lad fiskebollerne koge seks minutter.

Saucen

  1. Når kalveboven er mør, tages den op af suppen og placeres på et spækbræt. Her sørger man for at presse den sammen ved at tage endnu et spækbræt og lægge ovenpå.
  2. Si suppen og hæld den i en stor skål. Brug evt. suppegryden til saucen.
  3. Smelt smør i gryden og hæld melet ved. Pisk godt, så det bliver en klumpet masse. Tilsæt 2 teskefuld paprika og pisk det ind i klumpen.
  4. Hæld sherryen i og pisk. Kom tomatpure i, og hæld herefter langsomt suppe i lidt efter lidt, imens der piskes godt.
  5. Når sovsen har en passende konsistens, tilsættes revet citronskal, kulør, salt og peber.

Servering

  1. Skær kalveboven i tern og bland i sovsen.
  2. Hæld også frikadeller og boller i sovsen, vend det hele rundt og varm op i ca. fem minutter.
  3. Kog smilende æg. Æggene skal i vandet, og koges ca. syv minutter. Herefter pilles de og skæres på langs.
  4. Server retten med de halve æg på toppen, lidt persilledrys og et kuvertbrød eller flutes-skiver.