Citronfromage – gammeldags maner
Ingredienser til 6 personer
-
5 blade husblas
-
4 pasteuriserede
æggeblommer, svarer til 2 af de små bægre
-
100 g sukker
-
2 tsk. reven, usprøjtet
citronskal
-
1½ dl citronsaft af 2-3
citroner
-
5 pasteuriserede
æggehvider, svarer til 2 af de små bægre
-
3 dl piskefløde
Pynt:
|
Citronfromage – gammeldags maner
Fremgangsmåde:
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
- Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt
den revne citronskal og det halve af citronsaften.
- Tag husblassen op med det vand, der hænger ved, og smelt den
over vandbad eller i mikroovn.
- Rør resten af citronsaften i. Lad denne masse køle af, til det
er fingervarmt.
- Rør lidt af æggemassen i.
- Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens du rører.
- Pisk æggehviderne stive
- Pisk fløden til skum.
- Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, det tager ikke
særlig lang tid, vender du først de piskede æggehvider og derefter
flødeskummet forsigtigt i.
- Hæld fromagen i en skål, og stil den i køleskabet et par timer.
Pynt:
- Pynt evt. med flødeskum og citronskal samt evt. citronmelisse.
Tip:
Når du bruger husblas, så læg altid bladene enkeltvis ned i koldt vand,
de må ikke klistre sammen. Lad dem udbløde 10 min. Når du skal smelte
dem, skal det være over vandbad eller i mikroovn, de må ikke få for
meget varme, de skal bare lige smelte.
|