| Bouillabaisse Ingredienser til 4 personer: 1/2 kg blåmuslinger 3 stk tomater 1 stk fennikel 2 stk porrer 2-3 fed hvidløg 2-3 spsk olivenolie ½ tsk. Gurkemeje 2 dl hvidvin 1 liter vand 1 torskehoved el. fiskebouillonterning 200 g rejer 400 g hvid fisk og gerne flere slags ( fx havtaske, torsk rødspætte, skrubbe osv.) salt efter smag
Aioli: 1 æg 2 fed hvidløg, presset 1/2 citron, 1 spsk saft herfra 1 tsk hvidvinseddike 1 tsk sukker 1 tsk dijon sennep 1/2 tsk flagesalt 1 dl olivenolie, mild og smagsneutral
| Bouillabaisse Fremgangsmåde: - Muslingerne skylles i flere hold koldt vand. Har nogle af muslingerne åbnet sig, så bank dem ned i Skærebrædtet. Har de ikke lukket sig efter 2-3 min, må de smides ud.
- Skær herefter porrerne i skiver, fennikel i tynde skiver, hak hvidløg og skær tomaterne i tern.
- Svits grønsager og hvidløg i olien i ca. 5 min.
- Tilsæt gurkemeje, hvidvin, vand, salt og bouillon el. torskehoveder. Lad det koge op og derefter koge i 10 min.
- Tag herefter torskehovederne op og smid dem ud. Kom muslingerne og rejerne i og kog suppen videre i 3 min. til muslingerne er åbnet
- Skær fisken i mundrette stykker og kom dem i suppen. Lad det koge en sidste gang et par min. og server straks.
Aioli: - Kom alle ingredienserne i en skål, og brug stavblænderen
Servering: - Bouillabaissen serveres med hjemmelavet Aioli, fransk baguette og et glas kold hvidvin.
|