Kinarejer med friske asparges

Ingredienser til 4 personer:

  • 20 stk. friske kinarejer

  • 200 g friske asparges (grønne)

  • 150 g sukkerærter

  • 2 fed hvidløg

  • ½ dl. østersauce

  • 1 spsk. fiskesauce

  • 1 tsk. sukker

  • ½ tsk. 3. krydderi

  • 1 dl. vand

  • ½ dl. olie til stegning

     

Kinarejer med friske asparges


Fremgangsmåde:
 

  1. Rejerne pilles, lad halerne blive på. Skær med en skarp kniv ca. 1 mm ned i ryggen og fjern den sorte streng. Skyl dem godt under koldt vand, læg dem på et stykke køkkenrulle til at opsuge vandet. Læg dem derefter på en tallerken og stil til side.
  2. Skyld asparges godt under koldt vand og skær dem i små stykker ca. 2-3 cm og kom dem i en skål med koldt vand sammen med de skyllede sukkerærter.
  3. Pil hvidløgene og snit dem i små firkanter, kom dem på en lille tallerken og stil til side.
  4. Kom ½ dl. østersauce op i en lille skål sammen med 1 spsk. fiskesauce, 1 tsk. sukker og ½ tsk. 3. krydderi, rør det godt sammen og stil til side.
  5. Hæld ½ dl. olie op i wok, og varm det godt op. Når olien er godt varm, kommes hvidløgene i og ristes gyldne. Kom derefter rejerne i og rist dem i ca. 2 minutter. Kom asparges og sukkerærter i sammen med krydderierne og 1 dl. vand. Fortsæt stegningen i ca. 2 minutter.
  6. Retten serveres varm sammen med ris.
     

 

Stegt laks med ingefær-appelsinsauce, fennikelsalat med karamelliseret appelsin

Ingredienser til 4 personer:

  • 800 g laksefilet

  • 250 ml tør hvidvin

  • Saft af 1 appelsin

  • 200 ml fiskefond (vand + terning)

  • 1 hakket skalotteløg

  • 250 ml piskefløde

  • 1 spskf. friskreven ingefær

  • 1 spskf. usaltet smør

  • salt og peber

  • olivenolie eller klaret smør

  • persille

 

Fennikelsalat

  • fennikelknolde

  • appelsiner

  • citronsaft

  • pastis

  • olivenolie

  • salt og peber

 

Kartoffelgratin.

  • ¾ kg melede store kartofler

  • smør

  • Fløde

  • Salt

  • Peber
     

Stegt laks med ingefær-appelsinsauce, fennikelsalat med karamelliseret appelsin


Fremgangsmåde:
 

Sauce:

  1. Hvidvin, appelsinsaft, fiskefond og skalotteløg koges så meget ind, at det er sirupsagtigt.
  2. Tilsæt fløden og kog til saucekonsistens.
  3. Smag til med reven ingefær og lidt appelsinsaft , salt og peber.
  4. Si saucen, kog op og pisk med lidt koldt smør.

Laksen:

  1. Skær laksen i 4 lige store stykker.
  2. Steg fisken på skindsiden i klaret smør eller olivenolie ved middelvarme. Fisken skal kun steges på skindsiden.
  3. Når fisken stadig er en lille smule klar på kødsiden er den færdig.
  4. Den krydres med salt og peber.
  5. Anret fisken med lidt persillefrites (dvs persille stegt i klaret smør eller olivenolie).

Fennikelsalat.

  1. Skær fennikelknoldene i tynde skiver på langs.
  2. Blancher dem et par minutter i letsaltet vand.
  3. Dryp af.
  4. Anbring appelsinskiverne på bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca 20 minutter til de karamelliserer.
  5. Vend fennikelen i dressingen bestående af appelsinsaft, citronsaft, pastis, olivenolie, salt og peber.

Kartoffelgratin

  1. Skær de skrællede kartofler i nogenlunde lige store stykker, så de koger møre på samme tid.
  2. Kog dem møre i usaltet vand.
  3. Hæld vandet fra.
  4. Moses med stavblender eller håndmixer.
  5. Tilsæt lidt smør og fløde til passende konsistens.
  6. Smages til med salt og peber.
  7. Bages i ovn 180-200 grader.
     

 

Mocca dessert

Ingredienser til 4 personer:

  • 6 blade husblas

  • 3 æg

  • 75 g. sukker(6 spsk.)

  • 125 g. kogechokolade

  • 1 tsk. pulverkaffe + vand

  • 4 dl. piskefløde

  • 1dl. piskefløde til pynt +

  • chokolademoccabønner.
     

Mocca dessert


Fremgangsmåde:
 

  1. Husblasen sættes i blød i koldt vand i 5 minutter.
  2. Æg og sukker piskes hvidt og skummende.
  3. Chokoladen rives og tilsættes.
  4. Den udblødte husblas smeltes i vandbad med det vand, der hænger ved.
  5. Kaffen hældes i og den blandes i de sammenpiskede æg.
  6. Når det begynder at stivne, vendes den stiftpiskede fløde i.
  7. Moccadesserten fyldes i en glasskål.
  8. Pyntes med flødeskum og chokolademoccabønner.