| Gammeldaws kylling stegt i gryde Ingredienser til 4 personer Kylling Agurkesalat Rabarberkompot 1 bundt vinrabarber 200 g sukker 1 smule citronsaft
| Gammeldaws kylling stegt i gryde Fremgangsmåde: Lav kylling: - Kyllingen krydres grundigt indvendig med salt og peber og fyldes med persille.
- Smørret smeltes i en stegegryde og når det er bruset af, brunes kyllingen grundigt på alle sider.
- Stik ikke i den når den vendes, men brug grydeskeer af træ. Når kyllingen er smukt brunet hældes et par deciliter god hønsebouillon ved, varmen skrues ned og et låg lægges på.
- Lad kyllingen snurre i ca. ½ time, og kom så fløden ved. Giv kyllingen yderligere 15-20 minutter,eller til den er gennemstegt. Tag kyllingen op og hold den varm.
- Smag sovsen til, og giv den evt. et lille strit kulør, hvis den er for bleg. Men jævn ikke sovsen, det er meningen, at den skal være skilt
- Server med agurkesalat, rabarberkompot og nye kartofler.
Lav agurkesalat: - Krydderierne undtagen salt og sukker kommes i en lille gazepose. Eddiken og vandet bringes i kog sammen med gazeposen. Sluk for ilden og lad det trække.
- Når lagen er lunken smages den til med sukker og salt. Agurkerne skives ganske fint på en mandolin eller siden af rivejernet. Lad dem trække med en smule salt i en times tid og knug så meget væske ud af dem som muligt.
- Kom agurkeskiverne i en skål og hæld lagen over dem.
- (Fjern gazeposen) Lad agurkesalaten trække i køleskabet i mindst et par timer, gerne natten over.
Lav rabarberkompot: - Skær rabarber i mindre stykker og kom dem i en gryde med en lille smule vand på bunden.
- Kom sukker og citronsaft ved og lad det koge stille op. Når rabarberne er akkurat møre tages de fra ilden og kompotten køles af.
|