100316

Stegt flæsk med persillesovs

Ingredienser til 4 personer

  • 600 gram svinebryst. stegestykke med svær. rå

Sovs:

  • 2 spsk. hvedemel
  • 3.5 dl. letmælk
  • 10 gram smør
  • salt
  • peber
  • 1 bdt. persille
  • 1 kg aspargeskartofler

 

Fremgangsmåde:


Skær svinebrystet i ½ cm tykke skiver, hvis I ønsker sprødt flæsk. Tykke skiver giver ofte flæsk, som er blødt indeni. Dup skiverne tørre med køkkenrulle.
 

I ovn:

  1. Læg skiverne på en rist over en bradepande med alufolie i bunden. Det letter rengøringen. Stil den i den øverste halvdel af en kold ovn, og tænd på 200 grader.

  2. Lad skiverne blive gyldne på den ene side, før de vendes og steges færdige på den anden side.

  3. Stegetiden er noget længere i ovn end på pande.
     

Sovs:

  1. Pisk mel og 1 dl mælk til jævning i en tykbundet gryde.

  2. Pisk resten af mælken i.

  3. Bring sovsen i kog under piskning, og lad den småkoge ca. 5 min.

  4. Tilsæt fedtstoffet, og smag til med salt og peber.

  5. Tilsæt skyllet, hakket persille.

  6. Sovsen kan også laves ved opbagning.