110215
Pinãcolada is

Ingredienser til 8 personer

  • 1 dl pasteuriserede æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 1 ds. kokosmælk
  • 150 g ananasmos (blendet ananas)
  • 1/4 dl piskefløde
  • evt. 2 spsk. Malibu eller hvid rom

Kokoskurve

  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 75 g kokosmel
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. sirup

Forskellige friske frugter og henkogte frugter f.eks. Bon Appetit ananas, Bon Appetit mandariner, mango i skiver, abrikoser, kiwi-frugter, carambole i skiver 0g/eller vindruer.

 

 

 

Fremgangsmåde: 

Isen:

  1. Pisk æggeblommer, sukker, kokosmælk, ananasmos, piskefløde og evt. Malibu eller rom sammen.
  2. Frys isen i en is-maskine eller kom den i en form og sæt den i fryseren.
  3. Rør isen med jævne mellemrum under indfrysningen.

(Mogens har hjemmelavet isen)

Kokoskurvene:

  1. Smelt smørret og rør sukker, kokosmel og hvedemel i.
  2. Rør til sidst sirup i og sæt dejen til afkøling.
  3. Form dejen til 8 valnøddestore kugler.
  4. Sæt dejkuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir, 2-3 ad gangen og med god afstand.
  5. Bag dem 7-8 minutter ved 175 grader.
  6. Lad kagerne afkøle let inden de formes til kurve over en lille rund skål el. lign.

Form isen til kugler og fordel dem i kokoskurvene sammen med blandede frugter.