| Flankesteg på panden med portvinsbraiseret
fennikel og bagt kartoffel med persillesmør Ingredienser til 4 personer
-
1 stk. marineret
Flankesteg (5-600 gr.)
-
Olie til stegning
-
1 pæn stor Fennikel
-
25 gr. smør
-
Portvin
-
4 store bagekartofler
(eller det dobbelte antal, hvis de er små)
-
Lidt olie til kartoflerne
-
100. gr. smør
-
Persille
-
Citron
-
Hvidløg
|
Flankesteg på panden med portvinsbraiseret
fennikel og bagt kartoffel med persillesmør
Fremgangsmåde:
Flankesteg.
- Opvarm en pande med olivenolie eller anden god stegeolie, steg
kødet på panden på hver side i 5-9 minutter, alt efter hvor rødt
kødet ønskes (5 min. rødt-, 7 minutter medium, 9 minutter
gennemstegt).
- Når kødet er stegt på begge sider, pakkes det ind i staniol og
lad det hvile i 10 minutter før det skæres ud, så saften fra kødet
kan trække tilbage i kødet.
- Skær kødet i tynde skiver.
Portvinsbraiseret Fennikel.
- ”Rodrester” skæres fra fenniklen, der deles i kvarter.
- Fennikelstykkerne brunes i smør i en gryde.
- Når de har taget farve tilsættes en god slat portvin og
fenniklen småsnurrer i ca. 20 minutter. Tjek om den eventuelt er mør
inden.
Bagt kartoffel
- Gnid lidt olie ind i skrællen.
- Skær et kryds halvt ned i hver kartoffel, gnid smør og lidt sat
ned i krydset.
- Kartoflerne er færdige, når de åbner sig i krydset.
- Drys et lag salt i bradepanden
- Bag kartoflerne midt i ovnen. De skal have mellem 1 og 1 ½ time
i ovnen alt efter størrelse
Persillesmør
- 100 g. smør røres blødt
- 3- 4 spsk.hk. persille efter smag røres i sammen med et fed
knust hvidløg.
- Smag til med lid citronsaft og peber og evt. lidt salt afhængig
af, hvor salt smørret er.
|