|
Økologisk citronfromage uden
fløde :
Ingredienser til 6 personer:
-
6 blade husblas
-
revet skal fra ½ økologisk
citron
-
3 økologiske citroner ,
saften – ca. 1 dl
-
6 økologiske æggeblommer ,
evt. pasteuriseret
-
6 økologiske æggehvider ,
evt. pasteuriseret
-
150 g økologisk, lyst
rørsukker
Pynt
|
Økologisk citronfromage uden
fløde :
Fremgangsmåde:
- Tag æggene ud fra køleskabet ca. 1 time før du går i gang så de
er tempererede.
- Find portionsglas eller serveringsskål frem så det er klart.
- Læg husblas i blød i koldt vand i mindst 10 minutter. Læg
bladene i vandet et af gangen så hvert blad omsluttes af vand.
- Riv skallen af en halv økologisk citron og pres 3 økologiske
citroner for saft så der bliver ca. 1 dl saft.
- Del æggene i hvider og blommer og læg dem i hver sin store skål.
Tilsæt rørsukker til æggeblommerne og pisk det til en tyk æggesnaps,
ca. 10 minutter eller indtil sukkeret er opløst.
- Rengør piskerisene med vand og sæbe. Der må ikke sidde
fedtrester på. Pisk æggehviderne helt stive. Hvis der sidder
fedtrester på piskeriset vil æggehviderne ikke stivne.
- Varm kort citronsaften op i en kasserolle og tag den af varmen.
- Klem husblassen for vand og smelt den i citronsaften under
omrøring.
- Lad citronsaften køle en smule af til den er lillefingervarm.
- Hæld citronsaften i æggesnapsen i en tynd stråle under konstant
omrøring.
- Vend derefter de stive æggehvider i blandingen en skefuld af
gangen indtil blandingen er jævn
Anretning og pynt
- Anret citronfromagen i serveringsglas og stil dem på køl i
mindst 1 time. (Anrettes i en stor serveringsskål skal der påregnes
ca. 4 timer på køl indtil fromagen er stivnet).
- Hvis citronfromagen skal pyntes, så vent til lige inden
servering.
- Pisk fløden til en blød skum og pynt fromagen med skefulde af
flødeskum, klassiske kandiserede violer og mynteblade.
|