160112

Tarte citron au meringue (8-10 pers.)

Ingredienser

Mørdej

  • 250 g hvedemel

  • 170 g smør

  • 60 g flormelis

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 1 æg

 

 

Citroncreme:

  • Saft af 2 økologiske citroner

  • Revet skal 1 økologisk citron

  • 100 g sukker

  • 2 hele æg + 2 æggeblommer

  • 2 dl fløde

 

 

Marengs:

  • 4 æggehvider (husk at gemme hviderne fra de to blommer brugt i citroncremen)

  • 200 g sukker

  • 1 dl vand

Tarte citron au meringue (8-10 pers.)

Fremgangsmåde:

Mørdej (mørdej er nemmest at lave i en foodprocessor, men kan sagtens laves i hånden).

  1. Smørret smuldres i melet sammen med flormelis og vanilje.

  2. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt i en fast klump.

  3. Den skal ikke æltes!

  4. Sæt dejen i køleskabet i omkring 30 min.

  5. Læg den herefter ud i en tærteform (sørg for, at dejen følger formens kant – så får du det pæneste resultat) og stik huller i bunden med en gaffel (dette forhindrer bunden i at hæve op).

  6. Bag ved 220 grader varmluft i cirka 15 min. eller til dejen er let gylden.

 

Citroncreme:

  1. Pisk citronsaft, sukker, æg, æggeblommer og citronskal.

  2. Tilsæt fløden og pisk til du får en cremet masse.

  3. Hæld cremen i tærteformen og bag den ved 150 grader i cirka 30 minutter til cremen er blevet nogenlunde fast og ikke flyder rundt i formen.

  4. Lad tærten køle af.

 

Marengs:

  1. Kog sukker og vand sammen til en sirup-lignende konsistens (det kan godt tage lidt tid, så start når kagen bages færdig i ovnen)

  2. Pisk æggehviderne til en hvid skum og tilsæt siruppen lidt efter lidt, mens du pisker.

  3. Pisk den grundigt til du kan vende skålen på hovedet, uden den falder ud.

  4. Kom marengsen i en sprøjtepose (eller en frysepose, du har klippet et lille hjørne af) og dekorér kagen med små ‘dutter’ af marengs.

  5. Sæt ovnen på grill-funktion (vigtigt! Hvis din ovn ikke har en grill-funktion, så brug en gasbrænder) og bag kagen et par minutter, til marengsen er let gylden – det går hurtigere end man skulle tro, så hold godt øje med den!

  6.  Lad tærten køle af og voilà – tarte citron au meringue!