Jomfruhummerhaler med hvidløgssmør

Ingredienser til 4 personer:

  • Ca. 750 g hummerhaler

  • Ca. 200 g smør

  • 2 – 3 fed presset hvidløg

  • 1 bundt persille

  • 1 citron

  • Salt

  • Flutes
     

 

Jomfruhummerhaler med hvidløgssmør

Fremgangsmåde:
 

  1. Halerne klargøres ved at klippe dem op i ryggen, fjerne den sorte tarmstreng og tvinge rygskjoldet til siderne
  2. Kom de flækkede haler i et ildfast fad, læg dem tæt, men ikke lagdelt
  3. Rør blødt smør sammen med hvidløg, hakket persille og lidt salt
  4. Smørret lægges på halerne med en kniv eller et par teskeer
  5. Gratiner halerne i ovnen ved 200 gr (alm ovnfunktion) i 6 – 10 min til kødet begynder at blive mælkehvidt og smørret er smeltet
  6. Server hummerhalerne med citronsaft og flute.
  7. Dyb fluten i hvidløgssmørret fra bunden af fadet.
     

Indbagt svinemørbrad med Insalata Caprese fra Campania

Ingredienser til 4 personer:

Dej:

  • Ca. 175 g hvedemel

  • ½ tsk groft salt

  • 1 tsk bagepulver

  • 100 g koldt smør

  • ½ dl kold mælk

 

Svinemørbrad:

  • Ca. 500 g

 

Fars:

  • 400 g magert hakket svine-/kalvekød

  • 2 spsk hvedemel

  • 1 æg

  • 1 tsk revet muskatnød

  • 1½ groft salt

  • Friskkværnet peber

  • 2 knuste fed hvidløg

  • 1 stort revet/finthakket løg

  • 1 dl fløde

  • 200g grofthakkede hvide champignoner

 

Tilbehør:

  • Brøndkarse

Indbagt svinemørbrad med Insalata Caprese fra Campania

Fremgangsmåde:

Dej:

  1. Bland mel, salt og bagepulver.
  2. Skær smørret i små stykker og smuldr det i melet.
  3. Saml dejen hurtigt med mælk og læg den i køleskabet i mindst 1 time.

Svinemørbrad:

  1. Puds mørbraden og skær de yderste stykker af
  2. Smelt smør på en pande og brun mørbraden på alle sider.
  3. Drys med salt og peber,
  4. Sæt mørbraden til side.

Fars:

  1. Champignonerne renses og deles og dehydreres på en tør pande. Efter afkøling hakkes champignonerne groft.
  2. Rør kødet med mel, æg krydderier, løg og fløde.
  3. Bland de hakkede champignoner i farsen.
  4. Den afkølede dej varmes og æltes i hænderne og rulles tyndt ud på bagepapir til en plade på ca. 30 x 40 cm.
  5. Læg halvdelen af farsen på midten af dejen.
  6. Anbring mørbraden og dæk den med resten af farsen som presses let med en ske.
  7. Luk enderne af dejen ind over farsen.
  8. Læg den ene langside af dejen indover og pensel kanten med æg.
  9. Læg herefter den anden side op pensel kanten og hele pakken med æg.
  10. Løft den indpakkede mørbrad over på en smurt bradepande eller ildfast fad og bag den midt i ovnen ved 200gr i 50 – 60 min
  11. Den indbagte mørbrad skæres i tykke skiver og pyntes med brøndkarse

Insalata Caprese

Ingredienser til 4 personer:

  • 4 store tomater

  • 2 bøffelmælks mozzarella

  • 1 lille håndfuld basilikumblade

  • 8 spsk jomfruolivenolie

  • Friskkværnet sort peber

  • Havsalt
     

Insalata Caprese

Fremgangsmåde:

  1. Skær tomaterne i tynde skiver på ca. ½ cm.

  2. Varm kniven i varmt vand, så den glider lettere

  3. Skær mozzarellaen i så tynde skiver som muligt.

  4. Læg tomater og mozzarella lagvis på et aflangt fad.

  5. Krydr med havsalt og friskkværnet peber

  6. Fordel basilikummen ovenpå og fordel olivenolien jævnt over salaten.