Ferskner med toscadej
Ingredienser til 4 personer
- 1 dåse ferskner (evt. en lille dåse abrikoser)
- 75 g smuttede og hakkede mandler
- 75 g sukker
- 75 g smør
- 2 spsk. kaffefløde
- 1½ spsk. mel
Tilbehør: is eller flødeskum
|
Ferskner med toscadej
Fremgangsmåde
- Frugterne hældes over i en sigte, så al saften sies fra.
- De lægges i et smurt ildfast fad med den runde side opad.
- De øvrige ingredienser (mandler, sukker, smør, fløde, mel) røres
sammen i en gryde, og massen varmes op, men må ikke koge.
- Når den er grødagtig, fordeles den over frugterne.
- Desserten bages midt i ovnen ved 225 grader i 8-10 min.
- Serveres lun med is eller flødeskum.
|