|
Andebryst med græskarmos og stegt fennikel
Hovedret til 4 personer:
Ingredienser:
- 2 store stykker berberi andebryst
- Salt og friskkværnet peber
- 400 g græskar(f.eks. hokkaido)
- 400 g kartofler
- 1 dl letmælk
- 2 spsk. rapsolie
- 2 spsk. æblecidereddike
Tilbehør
- 2 små fennikler
- 200 g spinat
- Smør til stegning
- 1 tsk. knuste fennikelfrø
- 2 dl æblemost
- salt og peber
- groft brød- flûtes
|
Andebryst med græskarmos og stegt fennikel Fremgangsmåde:
Andenbrysterne:
- Rids andebrystet på skindsiden
- Brun andebrystet på skindsiden i en pande.
- Når skindet er blevet sprødt steges brystet kort på den anden
side, hvorefter det steges videre i ovn ved 180-200 grader i 15 -20
minutter i stegefad, som smøres med lidt olie eller smør.
- Når kødet er færdigt, skal det hvile i ca 10 min. før servering
Mos:
- Skær skallen af græskarret, skræl kartoflerne og skær begge dele
i mindre stykker.
- Kom dem i en gryde, hæld vand på, så det dækker, og kog dem i
ca. 25 min., til de er møre.
- Si al væden fra, og tilsæt mælk, rapsolie, æblecidereddike, salt
og peber. Pisk det hele til en grov mos med et piskeris
Tilbehør:
- Skyl fennikler og spinat. Skær fenniklerne i kvarte, skær den
hårde hvide stik i midten fra og kasser den, og skær resten i tynde
skiver.
- Nip enderne af spinaten.
- Sauter fenniklen i smør, til den er lys gylden.
- Tilsæt fennikelfrø og æblemost og lad det simre uden låg i 10-15
min, indtil bunden af gryden er næsten tør.
- Vend spinaten i og smag til med salt og peber
Servering:
- Skær andebrysterne i skiver, og server dem med den stegte
fennikel, græskarmosen og groft brød
|