|
Ingredienser til 4 personer
"Pandesild" fra Dragør
- 4 pænt store sildefileter
- Mel
- Salt
- Smør
- 4 Æbler
- 4 Løg
- Timian
- Eddike
|
Fremgangsmåde:
1. Sildene renses og skæres i 3 cm lange stykker. Hvert stykke vendes i mel
med salt i.
2. Sildestykkerne anbringes på højkant i en dyb pande med smeltet smør.
Æbler og løg, der er skåret i små terninger, fordeles mellem og over
sildestykkerne, der derefter overdrysses med timian.
3. Kom lidt vand ved og en smule eddike, læg låg over panden og lad retten småsnurre i 20-30 minutter på lavt blus.
4. Serveres direkte fra panden med groft rugbrød til.
Som en fisker fortalte, rygtedes det hurtigt i byen når der kom en
ordentlig brask (toplast) sild ind. Så var det om at komme til havnen med
aviser og poser, og kort tid efter bredte der sig en liflig duft af
pandesild i hele den gamle by.
|