Kanin i Sennep :

Ingredienser til 4 personer.

  • 1 kanin ca. 1½ – 2 kg

  • 100 g god bacon i et stykke

  • 250 g champignon

  • 4 skalotteløg

  • 4 fed hvidløg

  • 2 dl. hvidvin

  • 1 – 2 dl dijonsennep

  • 1/4 L piskefløde

  • 2½ dl hønse- eller grøntsagsfond

  • Krydderbuket af persillestilke, laurbærblad, timian

Portvin Otto

  • 3 dl. Perlebyg

  • 6 dl. Kalvefond

  • 1½ dl. portvin

  • Smør 

Kanin i Sennep :

Fremgangsmåde:

  1. Parter kaninen ved, at skære benene fra og dele dem ved leddene. Skær dernæst brystkødet fra, ligesom ved en kylling, og del det i to til tre stykker. Du kan også få din slagter til at partere den. Brug evt. skroget til, at koge fond på.

  2. Smør kaninstykkerne godt ind i sennep og stil dem i køleskabet et par timer. En time inden tilberedning tages kaninstykkerne ud af køleskabet.

  3. Rens og skær champignonerne i kvarte.

  4. Fjern skallen fra skalotteløgene og del dem i kvarte.

  5. Hvidløgsfeddene skæres i små tern.

  6. Skær baconen i tern, og svits dem i en tykbundet gryde til de får lidt farve, hvorefter kaninstykkerne brunes med.

  7. Når de har fået lidt farve kommes champignoner, løg og hvidløg ved i et par minutter. Hæld dernæst hvidvinen ved og lad alkoholen fordampe, hvorefter fonden hældes i sammen med krydderbuketten. Lad det hele simre i 30 minutter.

  8. Fisk ingredienserne op af gryden undtagen saucen.

  9. Tilsæt piskefløden og smag til med salt, peber og evt. ekstra dijonsennep og lidt citronsaft. Kom de øvrige ingredienser tilbage i gryden.

Portvin Otto

  1. Kog perlebyggen i kalvefonden i ca. 25 – 30 minutter indtil de er al dente. Tilberedte med lidt bid.
  2. Tag låget af gryden og skru lidt op for varmen til medium. Smag til med salt og peber.
  3. Tilsæt ½ – 1 dl. portvin, lad det fordampe og tilsæt en god klat smør.
  4. I stedet for portvin og kalvefond kan vand, hønsefondeller øl bruges. 
Æbletrifli :

Ingredienser til 4 personer.

Æblemos

  • 6-7 mellemstore æbler

  • ½ vaniljestang

  • 50 g sukker

  • ½ dl vand

Fyld

  • makroner (et passende antal – 5-6-7-stykker)

  • hasselnødflager (efter gehør)

  • marcipan (ligeledes efter gehør)

  • solbærsyltetøj

Flødeskum

  • ¼ piskefløde

Æbletrifli :

Fremgangsmåde:

Æblemos

  1. Skær æblerne i mindre stykker

  2. Skrab kornene ud af den halve vaniljestang

  3. Kom æbler, vaniljestang, sukker og vand i en tykbundet gryde

  4. Kog det langsomt op og lad det simre i ca. 20 minutter, mos det, og lad det derefter køle af
     

Fyld

  1. Intet at bemærke.
     

Flødeskum

  1. Pisk flødeskum.

  2. Portions-anret fyldet i store glas efter kunstneriske evner i lag: knust makron, hasselnødflager, smuldret marcipan, solbærsyltetøj, en sjat portvin samt flødeskum foroven, forneden imellem.