| Indbagt gedeost med
tomatmarmelade Ingredienser til 4 personer:
- 300 g. frisk gedeost
- forårsrulledej i små plader (evt. filodej)
- olivenolie til stegning
Tomatmarmelade:
- 200 g. modne tomater
- 100 g. sukker
- 0.5 citron saften heraf
|
Indbagt gedeost med tomatmarmelade
Fremgangsmåde:
- Skær gedeosten i firkanter der passer til en mundfuld (110 g = 7-8
stk.).
- Del hver plade af forårsrulledejen på midten til en trekant.
- Læg et stykke ost på midten og fold til en firkant.
- Varm olien på en pande og steg gedeostepakkerne deri.
- Start med sammenføjningen nedad. De skal være gyldne og sprøde på
begge sider men de skal ikke stege længe.
- Tag dem op og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
- Osten bliver blød indeni den knasende indpakning.
Tomatmarmelade:
- I en lille gryde blandes hakkede tomater med sukker og citronsaft
(den bliver ret sød - brug evt. mindre sukker og mere citron).
- Lad det koge ved svag varme til det tykner.
|