111206

HUEVOS A LA  FLAMENCA  -  « Bagte æg «  

Ingredienser til 4 personer:

  • 400 gram kartofler skrællede, skåret i 2 cm tern

  • 1 dåse hakkede, flåede tomater med oregano

  • 1 hakket løg

  • 1 fed hvidløg fint hakket

  • 100 gram ærter (dåse el. frosne friske)

  • 100 g fine bønner

  • 100 gram Serrano skinke

  • 100 gram chorizo i tynde skiver eller 1 pk. ”Trio Espanol” (Føtex)  

  • 4 æg  

  • 2 skefulde sherry eddike ( el lign f.eks. god rødvinseddike)  

  • 2  knivspidse sød paprika  

  • 2 knivspidse stærk, hot paprika   

  • salt og peber

  • 3 spsk. olivenolie til stegning

  • 1 rød peber frugter skåret i strimler

  • 1 bt. tynde grønne asparges

  • 2 spsk. tomatpurrè

  • 2 spsk. hakket persille Flutes

 HUEVOS A LA  FLAMENCA  -  « Bagte æg «  

Fremgangsmåde:

  1. Varm olien op i en stor stegepande og steg kartoflerne ved mellemvarme i ca. 8 min eller til de er gyldne.

  2. Tag dem op på et fad.

  3. Tænd ovnen på 180 grader.

  4. Steg rød peber, løg og hvidløg ved mellemvarme.

  5. Skær 2 af skinkeskiverne i strimler (samme størrelse som peberfrugterne) og læg dem i panden.

  6. Tilsæt paprika.

  7. Steg det hele i ca. 6 min.

  8. Læg 8 asparges til side, brug kun den øverste sprøde del af asparges.

  9. Skær resten af asparges og bønner i ca. 3 cm stykker og kom dem i panden sammen med ærter, tomater og tomatpurrè.

  10. Tilsæt sherryeddike, salt og peber.

  11. Smages til med evt. lidt sukker.

  12. Læg kartofler tilbage i panden og steg ved svag varme i ca. 10 min, rør af og til.

  13. Tomat- grøntsags stuvningen hældes i et smurt ildfast fad.

  14. Lav 4 fordybninger i overfladen og slå et æg med hel blomme ud i hver fordybning.

  15. Læg 8 asparges mellem æggene. Resten af skinken og chorizo  skæres i tynde stykker og drysses på overfladen, gøres lettest ved at rulle kødet i små pølser som skæres på tværs.

  16. Drys med persille og bag retten i 20 min eller til æggene har sat sig.

  17. Retten serveres varm evt. med et stykke flutes.