Ovnbagt filet royal af lange, kulmule eller torsk med rosmarin og citron på bund af grøntsager og hønseglace:

Ingredienser til 4 personer:

  • 600 g filet royal af lange, kulmuleeller torsk

  • 1 bundt forårsløg

  • 1 citron

  • 1 bundt grønne asparges

  • 2 gulerødder

  • 8 cherrytomater

  • 1 dl hvidvin

  • 2 dl hønsebouillon

  • Smør

  • Olivenolie

  • Rosmarin

  • Salt og peber

  • Små kartofler

 

 



 

Ovnbagt filet royal af lange, kulmule eller torsk med rosmarin og citron på bund af grøntsager og hønseglace:


Fremgangsmåde Fisk:

 

  1. Krydr fisken med salt og stil den koldt i ca. ½ time før tilberedning.
  2. Del fisken i 4 portioner og placer dem i et smurt ovnfast fad
  3. Lav tynde strimler (Julienne) af skallen fra en halv usprøjtet citron
  4. Rosmarinblade (6 – 8 stk per portion) blandes i en skål med lidt olivenolie og fordeles over portionsstykkerne
  5. Krydr med peber
  6. Bag fisken i forvarmet ovn 200 grader i ca, 10 – 12 min. til fisken er fast
  7. Lad fisken trække i 2 – 3 min før servering

Fremgangsmåde Grøntsagssauté:

  1. Rens grøntsagerne
  2. Skær gulerødderne i meget tynde stave
  3. Del tomaterne i halve
  4. Del de grønne asparges og forårsløg i mindre stykker
  5. Sauter det hele på en pande i lidt olie/smør, begynd med gulerødder og til sidst tomaterne
  6. Krydr med salt og peber

Fremgangsmåde Hønseglace::

  1. Kom hønsefonden i en gryde og lad den reducere til det halve
  2. Tilsæt hvidvin og kog igen ind til det halve
  3. Smag til med en smørklat samt salt og peber
  4. Lad det koge ind til sirupsagtig konsistens

Servering:
Fisken serveres på grøntsagerne omgivet af hønseglace og med små kogte kartofler