101102

Tigerrejer i dildsauce med savoy- eller spidskål

Ingredienser til 4 personer

Kogelage:

  • 1 l vand
  • 16 store tigerrejer, ukogte
  • 2½ dl tør hvidvin (f.eks. Riesling)
  • 1 kvist dild
  • 1 zittauerløg (ca. 70 g.)

Dildsauce:

  • ¼ l piskefløde
  • 25 g smør
  • 2 spsk. friskhakket dild
  • ¼ tsk. groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • 1 gulerod i lange tynde strimler (ca. 5 mm)
  • 1 l vand
  • 1 tsk. groft salt
  • 100 g blade af savoy- eller spidskål

Pynt:

  • Dildkviste

Fremgangsmåde:

Kogelage:

  1. Bring  vandet i kog i en gryde og kog tigerrejerne i ca. 3 min.

  2. Pil rejekødet ud og kom skallerne tilbage i kogevandet med vin, dild og løg.

  3. Kog lagen ind ved kraftig varme uden låg til der er 3 1/3 dl. tilbage - det tager ca. 30 min.

Dildsauce:

  1. Si lagen, tilsæt piskefløden og kog atter saucen ind til der er ca. 2 dl.

  2. Tilsæt smør.

  3. Lad tigerrejerne koge ind i saucen i ca. 2 min. Tag dem op og hold dem varme.

  4. Tilsæt dild.

  5. Lad saucen koge et par min. og smag til med salt og peber.

Tilbehør:

  1. Kog gulerødder 2 min. i letsaltet vand.

  2. Tag dem op og kog derefter kålen i 1 min.

  3. Anret kålen på 4 varme tallerkener.

  4. Herpå tigerrejerne omgivet af gulerødder.

  5. Hæld saucen over og pynt med dildkvist.

Hannahs vidunderkyllinger

Ingredienser til 4 personer

Lav en ret af følgende ingredienser:

  • 2 stk. fersk kylling
  • 1 hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 bundt persille
  • 1 kg tomater
  • 100 g smør
  • 100 g champignon
  • 1 salathoved
  • 1 flute
  • olie
  • estragon, tørret eller frisk

Anvendte fremgangsmåde af 
Peer, ... blev til retten:

Hannahs vidunderkyllinger

  1. Del de rensede kyllinger i kvarter.
  2. Smør et ovnfast fad godt.
  3. Hak hvidløg, løg, persille og 4 tomater fra dåse.
  4.  Fordel blandingen i fadet.
  5. Læg herpå kyllingerne med skindsiden nedad.
  6.  Fordel halvdelen af smørret over.
  7. Sæt fadet midt i ovnen ved 235 grader i ca. 20 min.
  8.  Dryp ofte med stegekraften.
  9. Vend kyllingerne og fordel resten af smørret over.
  10.  Videresteg kyllingerne i ca. 20 min. Mærk ved låret om kødet er mørt.
  11. Er kyllingerne ikke brune nok når de er møre, får de lige en sidste bruning under grill.

Tomatsovs:

  1. Snit hvidløgsfeddene i skiver og damp dem klare i olie.
  2. Tilsæt ituskårne tomater, hakket persille og estragon. Man skal ikke bruge væden fra dåsen.
  3. Sovsen småkoger i 10 min. og smages til med salt.
  4. Tilsæt stegekraften fra kyllingerne.
  5. Når kyllingerne er møre, anrettes de i dybt serveringsfad, og tomatsovsen hældes over.

Servering:

  1. Server kyllingerne med sprød flute og grøn salat, gerne iblandet tomater og rå champignoner.


 

Coq au vin rouge

Ingredienser til 4 personer

Udleverede ingredienser:

  • 1 hel kylling ca. 1200 g

  • 2 rødløg

  • 3 fed hvidløg

  • 250 g champignoner

  • smør

  • rapsolie

  • estragon

  • 2 tomater

  • ½ l rødvin

  • ¼ l piskefløde

  • maizena

 

Anvendte fremgangsmåde af  
Svend, Christian, Per og Børge blev til retten:

Coq au vin rouge

Kyllingen blev parteret i 2 underlår, 2 overlår, 2 vinger, 6 stk. brystfillet

Skroget kogte i ca. 1 time i 1 l vand tilsat 4 tsk. salt og grundigt skummet. Fonden blev kogt ind til ca. 1/3.

Kyllingestykkerne blev krydret med salt og peber og brunet i gryde med halvt smør og halvt olie.

Løg, hvidløg, tomater og estragon blev tilsat sammen med rødvin og den indkogte fond.

Kyllingestykkerne småkogte til de var helt møre (ca. ¾ time) og de skiveskårne champignoner tilsat de sidste 10 min.

Estragonstilkene blev fjernet, og sovsen smagt til med salt og jævnet med maizena udrøret i piskefløde.

Serveret med rødvin og flutes.

Gammeldags kylling

Ingredienser til 4 personer

Udleverede ingredienser:

  • 1 stor frisk kylling

  • 1 stort bdt. persille

  • salt og peber

  • 35 g smør

  • 2-3 dl grøntsags bouillon

  • 1-2 rødløg og alm. løg

  • 4-5 fed hvidløg

 

Anvendte fremgangsmåde af 
Kai, Poul Erik og Erik blev til retten:

Gammeldags kylling

  1. Tør kyllingen godt og fyld den med skyllet persille og krydr med salt og peber.
  2. Smelt smørret og lad det blive lysebrunt i en stegegryde og brun kyllingen rigtig godt på alle sider.
  3. Kom kyllingen i et ildfast fad sammen med løg skåret i både og hvidløgsfed.
  4. Hæld bouillon ved og lad kyllingen simre i ovnen ved 200gr i ca. 5 kvarter.
  5. Mærk i låret om det er mørt og gennemstegt.

Tag kyllingen op og si stegeskyen.

Tilbehør:

Pandestegte kartofler med champignon sovs

1. Kartoflerne skrælles og skæres i skiver.
2. Kom olie på panden og steger kartoflerne møre – der skal være bid i dem.
3. Tilsæt groft salt.
4. Brun ituskårne champignon på panden.
5. Lav en opbagning med stegeskyen og smag til evt. med ekstra salt og peber.
6. Der kan tilsætte et par dråber kulør i sovsen.


Server kyllingen udskåret i passende stykker sammen med de pandestegte kartofler og champignonsovs.